23948sdkhjf

Kop & Kande runder 1 milliard

Overskuddet kan dog ikke helt følge med væksten i omsætningen.

De 96 butikker i Kop & Kande-kæden rundede i 2016 en omsætning på 1 mia. kr. inklusive moms. Kædens nettoomsætning er gået frem fra cirka 468 mio. kr. i 2015 til 486 mio. kr.

- Både kæden og butikkerne kommer flot ud af 2016, og det gør vi ikke mindst, fordi butikkerne hver eneste dag yder en service, hvor kunderne mødes af kompetente fagpersoner. Det betyder, at de får en god serviceoplevelse, der sætter dem i stand til at vælge lige præcis den vare, de får mest glæde af, siger administrerende direktør i Kop & Kande a.m.b.a., Peter Rønn.

Kædens årsregnskab blev godkendt på den årlige generalforsamling, hvor langt de fleste af kædens 96 butikker var repræsenteret. De blev præsenteret for et samlet nettooverskud på 80 mio. kr. og et EBITDA på 88 mio. kr.

Selve Kop & Kande-kæden ender med et resultat på 24 mio. kr. i overskud.

- Når kædens resultat er 2 mio. kr. mindre end året før, skyldes det primært, at vi har sendt penge tilbage til kunderne i form af rabatkuponer til en værdi af 3,2 mio. kr. til kundeklubmedlemmer. Så i det store hele glæder jeg mig over, at både kæde og butikker oplever stigende omsætning, bruttoavance og overskud, siger Peter Rønn.

Indretter køkkener i butikkerne
Som en del af en ny femårsplan har Kop & Kande styrket kædens vision og mission, som fastholder et fokus på gode gamle dyder som høj faglighed blandt personalet og personlig service.

- Vi mener, at vejen til succes går gennem at inspirere og skabe gode oplevelser for kunderne. Derfor holder vi fast i, at kunderne hos os får en service, der ligger udover det sædvanlige, og at de altid mødes af ansatte, som giver dem kompetent betjening. Vi arbejder med indretningen af butikkerne, og flere steder indsætter vi regulære køkkener, så kunderne også har mulighed for at se og prøve køkkengrejet i aktion, inden de træffer deres valg, fortæller Peter Rønn.

Samtidig har Kop & Kande lykkedes med at lade on- og offlinesalget smelte sammen. Omsætningen i kædens webshop steg sidste år med 54 procent, og en stor andel af onlinekunderne benytter sig af kædens click and collect-service, hvor kunderne selv henter deres onlinekøb i den nærmeste butik.

Kop & Kande a.m.b.a.
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 487,0 468,9
Bruttoresultat  33,1 34,7
Årets resultat  24,2 26,2
Egenkapital  44,5 41,8
Antal Ansatte  550 550
     
     
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079